Amatørpolo
Vejret bliver slet ikke så tosset i weekenden. I hvert fald ikke hvis man skal tro politiken.dk, så hvorfor ikke bruge en lørdag formiddag på at spille lidt cykelpolo. Det kræver hverken specielle cykler eller dødsforagt at være med. Cykelpolo er for alle, der har lyst og det er sjovt. Vi kickstarter vores nye amatørhold lørdag, hvor vi mødes kl. 12. hos The Coffee Collective i Jægersborggade, hvorfra vi fortsætter til polobanen i Nørrebroparken.
Meld dig ind i cykelpologruppen og hold dig opdateret om tid og sted.
Kan vi nå 1.000 medlemmer?
I løbet af den seneste måned er ibikecph-netværket vokset støt og i denne uge rundede vi 500 medlemmer. Det er dejligt, for jo flere vi er, jo stærkere er vi som netværk. Spørgsmålet er nu, om vi kan nå op på 1.000 medlemmer?
Statistiken er med os. Hvis alle herinde skaffer mindst ét ekstra medlem, er vi 1.000 på ingen tid. Min opfordring til jer inden weekenden er derfor. Spred budskabet om iBikeCph.dk og skaf mindst et nyt medlem.
Som en ekstra bonus trækker vi lod om t-shirts med I Bike Cphs logo blandt alle nyoprettede profiler inden d. 20. november.
God weekend
*Gry
